bøger2

Du har historien og brænder for at fortælle den. Jeg fører pennen og sikrer, at din idé, viden og hensigt kommer ud i virkeligheden. Som skyggeskribent skriver jeg det færdige manuskript ud fra de ønsker, du har til formål, indhold og fortællestil.

Jeg skriver bogen på baggrund af interviews med dig og eventuelt andre kilder, du måtte ønske at inddrage. Du får løbende manuskriptet til gennemsyn, så bogen bliver som ønsket.

Jeg skriver også gerne bogen om din virksomhed – fra etablering til i dag. Det behøver ikke at være en større bog, men kan være et hæfte med billedmateriale, der dokumenterer, hvad der er sket igennem årene i virksomheden og også gerne privat. Disse områder kan jo være vanskelige at adskille.

Hvis der er tale om større projekter, er det vigtigt at mødes og afstemme forventninger og fremgangsmåde. Hermed kan det sikres, at kemien passer og den fornødne tillid etableres.

I 2014 skrev jeg en biografi om Lotte Kaspersen, en farverig og modig kvinde, der som 40-årig fik diagnosen ADHD. Hun stiftede et opgangsfællesskab for unge psykisk sårbare. Bogen beskriver hendes pædagogiske principper og dyrekøbte erfaringer. Den er planlagt til at udkomme i 2016.

Sideløbende har jeg arbejdet på en bog om stress. Her har jeg sammen med stresskonsulent Katrine Marie Jensen interviewet en række personer, der som stressramte eller deres ledende medarbejdere har haft problematikken inde på livet. Bogens sigte er at beskrive stressproblemer og deres forebyggelse.

Nøgleord i mit journalistiske arbejde er indlevelse, forståelse for andre mennesker, troværdighed og pålidelighed. Min styrke er at se sammenhænge, at strukturere en mangfoldig virkelighed og sætte ord på de oplevelser, følelser og stemninger, der kan være vanskelige at beskrive.

Har du et projekt, er du altid velkommen til at kontakte mig på 20689656. Indledende samtale koster ingenting.

Jeg kunne ikke forestille mig – eller ønske mig – en anden i hele verden end Irene til at skrive min livshistorie. Det skal tilføjes, at Irene måske er den eneste, der turde tage opgaven og har den tålmodighed, rummelighed, selvironi og intelligens, der skal til for at at fange de utallige balloner, jeg sender op.”
Lotte Kaspersen, hvis selvbiografi snart udkommer